Sjov
Spil
Flash
Foto&Video
I-Chat
Hulen
Info
Søg
iHimlen.dk - Skade Anmeldelser
   
Skade Anmeldelser

Jeg mener, at ingen af parterne er skyld i uheldet, men hvis det alligevel
er tilfældet, er det den anden.

Jeg kørte manden ned. Han indrømmede, at det var hans skyld, idet han
tidligere er blevet kørt ned.

Uheldet skyldes, at den anden nær havde undgået mig.

Jeg stødte sammen med en holdende bus, der kørte i modsat retning.

Jeg kørte ind i en anden vogn for at undgå sammenstød.

Vognen måtte dreje skarpere end nødvendigt på grund af en usynlig lastbil.

Jeg stødte sammen med et stillestående træ.

Hvis føreren af den anden bil var stoppet nogle meter bag sig selv, var
uheldet aldrig indtruffet.

Jeg så en dame gå over gaden. Jeg tog fejl af hendes hensigter.

Vognen foran bremsede brat, og jeg brasede blidt ind i dens bagagebærer.

Jeg hørte et bil-horn og blev ramt bagfra. Jeg forstod, at en dame havde
forsøgt at overhale:

Jeg kørte på en lygtepæl, som jeg ikke opdagede, fordi denne var skjult af
en fodgænger.

Vognen foran mig slingrede så voldsomt, at jeg selv måtte svinge flere
gange, inden jeg omsider ramte den.

Jeg kastede et enkelt blik på min svigermor, som sad på bagsædet, og kørte
direkte ud over skråningen.

Jeg har kørt bil i 40 år, da jeg pludselig faldt i søvn bag rattet.

Jeg fortalte godt nok politiet, at jeg ikke var kommet noget til, men da jeg
senere tog hatten af, fandt jeg ud af, at jeg havde fået en hjernerystelse.

Fodgængeren anede tilsyneladende ikke hvor han ville hen, så jeg kørte ham over.

Telefonpælen nærmede sig så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at svinge ud af dens kurs.

Min moder døde nær de 50, nærmest af spiritus.

Blodforgiftning i den ene arm begrundet på en rift på Frederiksberg
Hospital. Har konsumeret flere læger.

Jeg har aldrig haft nogen dødelig sygdom.

Min fader døde pludseligt, men det var ikke noget alvorligt.

Hvoraf min moder døde, ved jeg ikke, men af den sidste sygdom kom hun sig fuldstændig.

Det venstre ben er ca. 2 cm kortere end det andet, som jeg er født med.

I ægteskabet er der et barn, som nu helt er opløst.

Jeg havde parkeret min vogn uden for Netto. I vognen sad min kone og Hr.
Rasmussen. Da jeg kom tilbage, var skaden sket.

Rude knust under rengøring af en medarbejder.

Brillerne blev slået af Henrik, som så gik i stykker.

Lynnedslag under uvejr i dybfryser.

Vi er en familie, der alle bruger toilettet.

Stormen rev taget af huset, vand pjaskede ned og ødelagde en lampeskærm.

Brændt hul i lænestol på størrelse med en 10-øre.

Bestyrerens bukser revnet grundet en kraftig vind, der ødelagde butiksrude.

Tre damer stod og talte sammen, og da to trådte tilbage og en frem, var der
ikke noget at gøre.

Som 24-årig hold i ryggen, søgte læge, som ved indgnidning af salve
forsvandt. Er allergisk over for ko- og andefjer.

Hvis jeg ikke havde kørt der, var ulykken aldrig sket.

Ulykken skyldtes, at vejen drejede.

Da jeg skulle hjem, kom jeg til at køre ind i den forkerte gård og
kolliderede med et træ, som jeg ikke har på min grund.

Den anden vogn ramte min, uden at give tegn på, hvad den havde i sinde
Jeg tudede i hornet, men det virkede ikke, idet det var stjålet.

 

   

wowo.dk - Danske Wallstickers i Super Kvalitet med Gratis Fragt!